Grafiske formater
Hvilket skal jeg
vælge
De seneste år er gode digitale
kameraer blevet allemandseje og samtidig hermed har Adobe lavet en
version af det berømte Photoshop kaldet Photoshop Elements, som både
økonomisk og funktionsmæssigt er til at have med at gøre for
almindelige mennesker. Disse forhold har afstedkommet en del
frustrationer over de mange rådige grafiske formater, og hvad skal
man nu vælge. Dette forsøger denne artikel at give svar på.
Hvilke formater behandler
Der findes masser af forskellige
gamle og nye formater, men der er en forholdsvis lille gruppe
formater, der ligesom er blevet standart og som derfor bliver
behandlet her. det drejer sig om formaterne .gif, .jpg, .tiff, .bmp,
.raw, og .png
Grundlæggende forskelle.
De forske har nogle helt
grundlæggende forskelle som man i første omgang skal være klar over.
Enten komprimerer de med tab, hvilket betyder at de formindske
størrelsen af billede filen i megabytes mod et tab i kvaliteten
eller også komprimerer de ikke (eller komprimerer ikke ret meget og
uden tab. Man skal i den sammenhæng være klar over at man sagtens
efterfølgende kan gå den ene vej, dvs. komprimerer et billede for at
få det mindre og dermed tabe kvalitet, men aldrig gå den anden vej,
altså tage et lille komprimeret billede og forstørre opløsningen,
farvedybden og den generelle kvalitet. Et kvalitets tab er
uopretteligt.
Det første valg man skal tage er
altså om men kan leve med et større eller mindre tab i billede
kvalitet, mod at kunne opbevare mange billeder på kameraet og mod at
kunne overføre hurtigt. Hvis det er valget, så er det formaterne .gif,
.jpg og .png vi arbejder med. Vil man have fuld kvalitet og alle
muligheder intakt til efterfølgende billedbehandling eller til
udskrivning i stor størrelse, så er det formaterne .tiff, .raw og .bmp
man skal arbejde med.
Ukomprimerede formater.
Vi starter med at kikke på de
ukomprimerede formater, fordi et hvert billede i princippet starter
sit liv som et ukomprimeret billede, hvor den fulde kvalitet, eller
måske mere retvisende kaldet, den maximalt opnåelige kvalitet, er
tilstede, og hvor de valg vi tager herefter kan betyde uoprettelige
tab af kvalitet.
motivets vej fra
objektivet ned til memory kortet.
For at forstå lidt af hvad der sker
kikker vi lige på hvad der sker med lyset fra det kommer ind gennem
objektivet og til det ligger som nuller og ettaller nede på et
memory kort, eller anden form for datalagring.
Det første lyset rammer er
objektivet, og dette vil ændre lyset lidt da det perfekte objektiv
ikke findes. Det er klart at jo bedre objektiv man har, jo mindre
kvalitets forringelse i form af forvrængning, sløring og andet sker
der. Rigtig gode objektiver er meget dyre og det er kun muligt at
skifte objektiver på digitale spejlrefleks kameraer. Objektiver vil
ikke blive behandlet mere her.
Herefter rammer lyset billedsensoren,
og den har selvfølgelig stor indflydelse på kvaliteten. Det den i
virkeligheden gør, er at omsætte det naturlige lys, der er opdelt i
astronomisk mange små punkter, kaldet fotoner, til nogle mere grove
punkter kaldet pixels. Kvaliteten af billedet afhænger dels af hvor
mange af disse pixels kameraet er i stand til at omsætte det
naturlige lys til, og hvor god billedsensoren er til denne
omsætning. Det sidste afhænger dels af selve sensorens kvalitet, men
også det miljø der findes inde i kamerahuset. Selve pixlen er et
elektronisk målepunkt, hvor der noteres nogle værdier til hvert
enkelt punkt, disse værdier opfanges af billedsensoren, og hvis det
f.eks. er et meget kompakt kamera, kan der være andre elektroniske
ting inde i kameraet, der påvirker billedsensoren, dette kaldes
støj. Kvaliteten afhænger altså af antallet af målepunkter (pixels)
der giver kameraets opløsning samt billedsensorens kvalitet og
kameraets grad af påvirkning på billedsensoren.
Den data billedsensoren opsamler
kaldes rå billeddata, og siges når det forlader billedsensoren at
være i RAW format. De fleste kameraer foretager herefter en
konvertering af den rå billedsensor data til noget andet, dette kan
være et format med eller uden kvalitetstab, der så gemmes på memory
kort eller andet lager medie.
Ulemper ved ukomprimerede formater
ukomprimerede formater fylder meget.
i forhold til f.eks. jpg formatet, som vi behandler herunder, vil et
ukomprimeret billede fylde mindst 6 gange så meget og efterbehandler
vi jpg billedet kan vi få det til at fylde endnu mindre. Det at
ukomprimerede formater fylder, betyder også at det er langsomt,
langsomt til at gemme og langsomt til at overføre og så kræver det
selvfølgelig meget lagerplads, både i selve kameraet op
efterfølgende når billederne skal opbevares.
RAW formatet.
De seneste par år er der kommet
kameraer på markedet, der giver mulighed for at gemme i RAW format,
altså gemme den rå billedsensor data i stedet for at lade kameraet
foretage en eller anden form for konvertering.
Fidusen er, at hvis dit kamera er
ældre end den seneste opdatering til Photoshop eller Photoshop
Elements (og de kommer ofte ugentligt) så er der en chance for at
Photoshop vil være bedre til at foretage konverteringen af RAW data
end dit kamera. Samtidig hermed, udvikles photoshops RAW
konvertering hele tiden så den over tid bliver endnu bedre og i
photoshop har du mulighed for at indstille og konfigurere RAW
konverteringen, så den passer perfekt til netop dit kamera og andet
udstyr. Disse muligheder har man oftest ikke med et kamera.
RAW formatet betragtes som det format
med mindst tab af kvalitet overhoved. Du bør anvende RAW format, når
du skal tage billeder der virkelig betyder noget. Portrætbilleder,
billeder af den lille ny der skal printes ud stort eller sendes som
gave eller til besteforældre. RAW format skal altid efterbehandles i
f.eks. Photoshop, men du har her de bedste muligheder for et godt
resultat.
Tiff format
Tiff formater står for Tagged Image
File Format og var tidligere det format man anvendte når man havde
brug for at gemme billeder uden kvalitets tab. Det er klart at der
sker en forringelse af kvaliteten i forhold til RAW fordi kameraet
foretager en RGB konvertering fra RAW til TIFF, men formatet
betragtes alligevel som et "tabsløst" format.
Tiff formatet anvendes hvis kameraet
ikke supporterer RAW til billeder der betyder noget. Hvis man har
gjort sig umage og gemt sin optagelse i Tiff, så bør man også ofre
elektronisk billedbehandling på et sådant billede, så resultatet
bliver bedst muligt. Photoshop håndterer TIFF uden problemer.
BMP format
Bmp formatet er en Windows bitmap
format, der ikke anvendes så meget mere. Formatet er ukomprimeret og
bruges primært til Windows ting som f.eks. Skriveborde, forskellige
baggrunde og andet.
Komprimerede formater.
Komprimerede formater
er meget almindelige overalt i dag, både til skærm brug og til
udprintning/fremkaldelse. Komprimerede formater gør alle det at de
fjerner hvad de begtagter som unødvendig information, eller forsøger
at repræsenterer data matematisk ved at begå nogle valg og
kompromisser og på den måde formindske data størrelsen af
billederne, så f.eks. fotografering og overførsel af disse billeder
bliver hurtigere og så der kan opbevares flere billeder på mindre
plads.
Det er her vigtigt at
forstå at de forskellige formater håndterer komprimerings jobbet
forskelligt, hvilket i praksis betyder at de forskellige formater
egner sig til forskellige ting. det vil vi her forsøge af beskrive
Gif formatet.
Gif er en forkortelse
for Graphic Interchange Format og er et grafisk format der kun
håndterer 8 bits farvepalet hvilket igen giver 256 farver.
Komprimeringen opnås ved at medtage mindst muligt oplysninger om
farver, og dermed er gif formatet velegnet til grafik med få farver,
f.eks. logoet og skitser, men ikke velegnet til fotos eller grafik
med detaljerede farveovergange, skygger og udtoninger. Se
sammenligningen med jpg herunder. Hvis et billede kun indeholder
relativt få rene farver, kan billede størrelsen formindskes drastisk
uden at man som sådan oplever forringelse i kvaliteten.
Jpg formatet.
Jpg er en forkortelse
for Joint Photographic Experts Group og derer her tale om en
klassisk tabsgivende komprimeringsformat. Navnet jpg stammer, lige
som de andre formater, fra filens extention, der i DOS verdenen er
jpg, man vil dog også møde extentionen og navnet jpeg og der er her
tale om samme format.
Jpg komprimerer via en
støjalgoritme. Dette betyder at man repræsenterer dele af billedet
med matematik i stedet for at opbevare oplysninger om hver enkelt
pixel. Jpg er velegnet til fotos hvor der er stor forskel på farvej
i hvert enkeltpixel, i modsætning til store helt ens farvede
farveflader hvor mange af pixelsne er helt ens. Hvis man gemmer
grafik med store ensfarvede flader i jpg med hård komprimering, så
vil der komme støj i de ensfarvede flader, se de to eksempler
herunder, hvor grafikken er gemt i henholdsvis gif og jpg med hård
komprimering.
grafik under
udarbejdelse i disse minutter
PNG formatet
Png er for det første
open source og lavet som svar på nogle juridiske problemer omkring
gif formatet, hvor en virksomhed forsøgte at forlange royalties af
alle gif format billeder på nettet, fordi de mente at de egede gif.
Samtidig med at png altså løser evt rettigheds problemer med gif,
kan man også arbejde med true
color, der jo giver 16 millioner farver i stedet for kun 256. Png
egner sig, lige som Gif til billeder med få farver og store
ensfarvede flader, hvor de kan bringes til at fylde meget lidt, uden
at der faktisk tabes kvalitet som sådan.
Helt generelt og
afsluttende
Til helt almindeligt
fotografering brug jpg. Kvaliteten er normalt til ganske store
udskrifter hvis kameraets opløsning er over 5 Mpixels
Skal billederne bruges
til web eller skærm, så billedebehandl dem og komprimer uderligere
Skal fotos bruges til
seriøse udskrifter, tager du kunst foto eller har du fundet dit livs
motiv så tag billedet i RAW
Skal du lave grafik,
tegninger så brug PNG eller gif. Har du et RAW der er helt specielt
med ganske få rene farver, og dette skal sendes hvor størrelsen
betyder noget, så konverter til PNG eller Gif. Husk i den sammenhæng
at en konvertering ikke ændre originalens format når konverteringen
foregår i photoshop.
Læs
også disse serier
Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Webpromotion
IT sikkerhed
|