Bufferzone
The Google Quality
Score Algorithem
Både adword og den modsvarende adsense verden har
den seneste måneder været præget at meget svingende trafik og
indtjening. Crap adds i adsense smart pricing og faldende indkomst
og megen forvirring om hvad grunden var. Det seneste er begrebet
Google Quality Score algoritme, der menes at være den skyldige.
Google Quality Score algoritme er en del af Google’s algoritmer der
pt. Primært handler om adwords, men som selvfølgelig også vil have
betydning for adsense og som på sigt sagtens kan få betydning for
Google,s almindelige algoritme og dermed betydning for både brugere
der søger og webmastere der ønsker at give deres site synlighed i
Google.
Hvad er problemer egentlig
Når du som bruger søger
efter informationer i Google, så har du sikkert allerede set de
links google placerer i højre side at søgeresultatsiderne. Disse
links er adwordannoncer som firmaer køber sig adgang til for
specifikke søgeord. Prisen på en adword annonce afhænger af
konkurrencen på søgeordet og på hvor ofte du ønsker din annonce skal
visses ud af søgningerne, idet populære søgeord for annoncer der
skal vises ofte selvfølgeligt koster meget (koster er i denne
sammenhæng det der kaldes minimum bid.)
Set fra et brugersynspunkt er vi interesseret i,
at de adword links vi præsenteres for er så relevante som muligt for
den søgning vi har lavet. Dette er også meget væsentligt for Google,
idet deres salg af adwords jo er meget afhængige af, at vi brugere
faktisk har tillid til at adword linkene fører os frem til ting der
er relevante for vores søgning. Mister vi den tillid, så undlader vi
at klikke på annoncerne og dermed får virksomhederne hverken
visninger eller salg, hvorefter de også lader være med at benytte
adwordsannoncerne.
Et problem blandt flere er, at der er
virksomheder, som bruger adwords til at få trafik, men ikke tjener
penge ved at konverterer den trafik til salg. For sådanne firmaer er
det ligegyldigt hvilken oplevelse brugeren der kommer ind på deres
side har, det betyder intet om denne bruger med det samme trykker
tilbage eller helt lukker browseren ned. Det at han har været inde
på siden er selve formålet med adword annoncen. Sådanne firmaer
tjener penge enten på reklamer (andre reklamer end adwords og typisk
lander man i det rene popup helvede hvis man ikke beskytter sig)
eller de er rene statistik indsamlings sites der bare skal
registrere hvor du kommer fra osv osv. Problemet for google er af
den slags sites får brugerne til at miste tilliden til adwords
annoncer. Mister vi tilliden til adwords annoncerne, så undlader vi
at trykke på den og hvis vi undlader at trykke på den, så får de
ordentlige firmaer ingen trafik fra deres adwords annoncer og så er
der jo ingen grund til at betale for dem
Formålet med Google Quality Score algoritme.
Efter
at have læst ovenstående er jeg sikker på at du kan gennemskue
formålet, men lad os nu formulerer det så der ikke er tvivl. Google
Quality Score algoritme er lavet til at sørge for at brugerne får en
ordentlig oplevelse når de trykker på er adword link og det betyder
at det er kvaliteten af den specifikke ”Landing page” (på dansk
oversætter Google dette med destinationsside) og web sitet generelt
der er afgørende for hvad din minimums bid pris bliver. Jo dårligere
en oplevelse du giver dine brugere jo højre pris skal du betale pr,
klik.
Hvad giver en dårlig Google Quality Score.
Google
Quality Score algoritme kan ikke lide scams og hype. D.v.s alt hvad
der er fordækt og lukket. Tilbud der skriger Gratis (på engelsk i
første omgang) men så ikke helt er det alligevel, alt der signalerer
”get rich quick”, ”easy money”, ”Work form home” osv osv vil blive
straffet. Google Quality Score algoritme kan ikke lide anmassende
markedsføring. Det kan være pupups, kode der ændre browseren, f.eks.
fjerner dine muligheder for at gå tilbage eller ændre
browservinduets størrelse eller kode der forsøger at installerer
ting på brugerens computer.
Google Quality Score algoritme og danske forhold
For danske webmastere er der både gode og dårlige nyheder, lad os
starte med de gode.
I Danmark har vi forbrugerloven og
markedsføringsloven der regulerer mange af de ting der foregår på
nettet og gudskelov er disse love relativt stramme og giver derfor
god beskyttelse af både forbrugere og ”leverandører” og også
relativt klare retningslinier for hvad man må og ikke må. En del af
de ting Google Quality Score algoritme er lavet til at bekæmpe, er
allerede forbudt i Danmark. Dette gælder f.eks. købsbetinget
tilgift, der er ulovlig i Danmark og som meget ligner noget at de
ting Quality Scoren går efter, mere om dette herunder.
På ulempe siden tæller kulturelle problemer.
Quality Score er en amerikansk ting, der er udviklet primært i US i
forhold til amerikanske brugere, dette vil give en udfordring (vi
ved ikke hvor stor endnu da det endnu ikke er oversat) der kan
f.eks. være ting der i US opfattes som uetisk eller dårlig
markedsføringsskik som ikke opfattes som sådan i Danmark og omvendt.
Signalet til alle der driver et web site er altså
i første omgang!! Hvis du er på den rigtige side af Dansk
lovgivning, så har du i første omgang ikke noget at frygte, men læs
endeligt videre for der kan være haler du skal kikke på.
Sund fornuft og gode råd
Giv brugerne det de søger. Hvis du f.eks. har købt
adwordet Blåbærtærte, så lad annoncen linke til din side om
blåbærtærte, IKKE til en generel side om deserter eller tærter. Den
side brugeren lander på når han/hun trykker på annoncen skal passe
så godt til det der søges på som muligt.
Hold skidt for sig og kanel for sig og server mere
kanel end skidt. Sørg for at det er tydeligt for brugeren hvad der
er annonce/reklame/affiliated og hvad der er reelt indhold og sørg
for ikke at have for meget af det første.
Vær åben i alle forhold.
Åbenhed er mange små ting.
Det betyder f.eks. at der er gode kontakt informationer så brugerne
kan se hvem der står bar sitet og hvordan man kommer i kontakt med
dem. Lav en privacy policy så folk kan se hvilke informationer du
registrer, hvad du gør med de informationer osv osv, så de kan
træffe et valg. Husk at linke til denne privacy policy fra de sider
hvor dine brugere skal indtaste oplysninger hvis du ikke linker fra
alle dine sider. Nogle sites kræver at brugere er oprettet (gratis
eller efter betaling) før de får adgang til oplysninger. Dette
betyder at landingssiden alt andet lige vil blive opfattet som ikke
relevant af Google hvis du ikke du gør noget særligt for at give
relevante oplysninger. Lav f.eks. nogle preview sider med de
oplysninger dine brugere forventer af få. Du kan evt. nøjes med at
linke til disse previews sider fra dine adword annoncer hvis du ikke
ønsker generel adgang til dem.
Vær anderledes end de andre.
Google kan helt
generelt godt lidt unikke ting, nye ting, anderledes ting, ting som
andre ikke har. Hvis du på dit web site har en hel unik kombination
af informationer og måske oven i købet informationer som andre ikke
har, så vil Google alene af den grund rate dig højere. Dette princip
forsøger de også at tilpasse til annoncer (hvor umuligt og
unaturligt det så en lyder). Hvis du reklamerer for et relativt
velkendt og almindeligt produkt, så prøv at gøre dine reklamer
anderledes end andre, masser af ens annoncer vil straffe de websites
der har dem. Hvordan google vil behandle annoncer der er kravbundne
fra leverandøren eller web sites der køre affiliated programmer må
vi vente på at se.
Pas på med hype og Spam.
Hvad der er spammy og hvad
der er hype er jo en subjektiv vurdering. Der synes dog at være
nogle fællesnævnere for del slags sites, og det er selvfølgelig det
google går efter, selvom det også vil ramme sites der ikke spammer
og bruger disse elementer helt legitimt. Gratis, eller rettere ordet
free bruges på mange spammy sites og derfor er ordet gratis noget at
det Google Quality Score algoritme bruger. Det er især synes at
blive straffet er sites der reklamerer med gratis, og så er det
alligevel ikke helt gratis når det kommer til stykket. Work form
home synes også at være på listen, hvorfor lige det kan være svært
at sige noget klogt om. I det hele taget bør man holde sig fra alt
der er lidt ufint i krogene, lugter lidt, er lidt for moderne og den
slags. Prøv at nærlæse dine Nigeria mails og andre spam mails, de
kan være en god kilde til at gennemskue hvilke elementer der gås
efter. Andre ord jeg kunne tænke mig var på listen kunne være
Mortgages, cheap, Viagra, medication, weight loss, income osv du kan
selv gøre den længere.
Så må vi hellere samle op
Google Quality Score
algoritme er i virkeligheden ikke en stor og gennembrydende nyhed,
det er såmænd bare google der går et skridt videre i det, de altid
har ønsket at gøre, nemlig give deres brugere den bedst mulige
oplevelse, når de trykker på et link i google. I den gratis del af
google har det faktisk altid været sådan at google’s bestræbelser
har været koncentreret om at leverer de mest relevante resultater
til søgningerne. Google adwords har i lang tid været fredet. Folk
betalte for linket, og så kunne de faktisk slippe af sted med næsten
alt. Dette synes nu at være forbi og google er begyndt at stramme op
her også. Google Quality Score algoritme kan også sagtens få
indflydelse på ganske almindelig SEO uden for både adsense og
adwords. Google Quality Score algoritme peger på vigtigheden af at
destinationssiden passer til linket og hermed bliver dybe links
meget mere relevante end links til index siden. Jeg har altid selv
anbefalet at man forsøger at få dybe links for at distribuere
linkenes værdi mere jævnt over sitet og om muligt skaffe flere højt
rangerende sider end kun forsiden. Med Google Quality Score
algoritme ser det ud til at dybe links får yderligere en fordel,
nemlig at værdien bliver højre en ellers, da et dybt link
forhåbentlig vil passe endnu bedre til linket end forsiden.
Læs mere om google her:
The Google Quality Score Algorithem
The Google Business Model
Google Webmasters tools
Google Stability index Number
Outsource til google, det er helt gratis
Tjen
penge med Google Adsense
Google
Analytics
Google
Sitemap
Læs også disse serier
Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Søgemaskinemarkedsføring
Webpromotion
IT Sikkerhed
Hacking
Google
SEO -
Blackhat Teckniques
|