Webpromotion
Succesfuldt forum.
Lav et succesfuldt forum.
Valg af emne. Forummets emne er altafgørende, det
skal selvfølgelig være spændende og helst for flere end dig der
laver forummet. Det skal også helst være relativt afgrænset, faktisk
burde et forum som eksperten ikke kunne have succes, det er alt for
bredt favnende. Det er også vigtigt at der er noget dynamik i emnet,
der skal hele tiden være noget at tale om, nye ting der sker eller
nye dimser der kan tages i brug. Der bør også være et element at
ekspertise i emnet. Meninger er gode og nødvendige for at det bliver
personligt, men der skal helst være mindst et element at
”svært/begrænset tilgængelighed”, vidensudvikling og brugere der ved
mere og derfor kan hjælpe andre brugere der ikke ved så meget med at
nå et højere niveau. Man skal kunne udvikle sig.
Valg af software.
Der findes mange færdige forumløsninger, både PHP
og ASP baserede og de er alle både gode og velfungerende og har de
fleste af de funktionaliteter der er nødvendige for at et forum
kommer til at fungerer. Det er dog meget vigtigt at du vælger et
forum der er søgemaskinevenligt, hvis du vil have succes. Dette
skyldes du, for at få succes, skal kunne tiltrække nye brugere hele
tiden. Du tiltrækker kun nye brugere, hvis der er noget indhold at
komme efter i dit forum, og hvis det indhold kan findes.
Mund-til-mund metoden er ganske effektiv, men vil du have succes
skal du kunne nå bredere ud og det sker bl.a. gennem søgemaskinerne.
Søgemaskineoptimering i
almindelighed
Når du har sørget for at din løsning er
søgemaskinevenlig, d.v.s. at søgemaskinerne kan læse og følge dine
links og dermed indexerer dit indhold. Så er der stadig masser af
ting du kan gøre. Hvis du har gode tråde med gode informationer, så
kunne du måske lokke andre til at linke til disse informationer.
Hvis der diskuteres hardware eller software, så kunne fabrikanten
eller en importør måske være interesseret i at linke. Helt generelt
er links til dit forum en nødvendighed. Dels bruger f.eks. google
disse links til at placerer dit forum og gode links giver nødvendig
trafik. Hvis du har godt indhold og gode tråde, så kunne der måske
være andre sites der handler om nogenlunde det samme, der kunne være
interesseret i at deltage i debatten eller i at omtale indholdet på
deres site. Lidt arbejde på alle fronter skaber resultater i det
lange løb. Forummets indhold skaber gode placeringer i
søgemaskinerne, søgemaskinerne skaber flere brugere, der så skaber
mere indhold…..
Engagement og hårdt arbejde
Det er rigtig hårdt arbejde at starte et forum op
og det kræver, at man er på hele tiden, ellers lider det den stille
død. Det er en kæmpe fordel hvis man kan trække på en gruppe af
andre mennesker der er villige til at bruge tid og ressourcer på at
få det til at køre. Når først forummet er løbet i gang, kræver det
”kun”, at man er der til at sørge for at tingende ikke løber af
sporet. Du kan, i hvert tilfælde i starten, være nødt til at snyde
lidt, for at få indhold, Dette kan f.eks. gøres ved at stille de
gode spørgsmål selv, som man så lader en anden brugerprofil svare
uddybende på, eller lave diskussioner mellem en gruppe af brugere,
hvor der i virkeligheden kun er ganske få rigtige mennesker bagved.
Det er klart at dette ikke er holdbart i længden, men det kan være
nødvendigt for at der er lidt at komme efter for de første rigtige
brugere. Det er dog vigtigt at sørge for at de drivende kræfter ikke
brænder ud for hurtigt. Det er bedre at der jævnt hend over det
første år er nyt end at der er nyt de første tre måneder og derefter
ingenting i det næste år. Det er særligt vigtigt at søgerobotterne
finder nye ting hver gang de kommer forbi, så hold øje med dem i din
besøgsstatestik og sørg forat fodre dem jævnt.
Funktionalitet.
Med funktionalitet mener jeg ikke den almindelige
funktionalitet, der skal til for at et forum kan betegnes som et
forum, Bruger administration, opdeling af diskussioner, osv. osv.
Det jeg mener er de særlige funktionaliteter der gør at forummet for
succes. Det er f.eks.:
Konkurrenceelementet.
Mennesket er helt grundlæggende et konkurrencedyr
der går efter status og ære. Dette er et element i alle de fora på
nettet der har succes, men det gøres på forskellige måder.
Ekspertens pointsystem er en sådan funktionalitet og eksperten ville
ikke være blevet den succes det er, uden dette pointsystem. Andre
fora bruger antal poster sammen med en gradsbetegnelse på brugerne
som konkurrenceincitament. Hvis du vælger denne ret almindelige
løsning, så bør du i dine regler allerede før du starter have
overvejet om du acceptere poster som ”jeg er enig”, ”tak for denne
gode post” og ”lol”. Accepterer du den slags poster, så vil du
opdage, at der er brugere der kravler op af listerne kun med den
slags poster. Andre fora igen bruger, at tildele grafiske vignetter,
f.eks. i form af medaljer og andet til brugerne, mulighederne er
mange. Det der er vigtigt er at du indføre et eller andet
konkurrencemoment og rangering af brugerne så status er tydelig
ellers forsvinder dine brugere fra forummet. Du kan også have succes
med delvist at hemmeligholde systemet. Brugerne bør ikke vide
præcist hvornår man skifter fra en gradsbetegnelse til en anden (det
vil de kunne regne ud efter hånden) og de bør ikke vide hvor højt op
i graderne de kan nå, det skal hele tiden være noget at stræbe efter
Biblioteket
Mange fora bruger at samle de bedste poster i
særlige biblioteker, dels så de gode informationer bliver lettere at
finde, men især fordi det giver særlig status at lave svar eller
poster der ender i disse biblioteker. Dette udnytter igen menneskets
konkurrencenatur til at forbedre kvaliteten af svarene og posterne
kvalitet. Det er klart at der skal kraftig censur på hvad der kommer
i dette bibliotek.
personlig side
En side pr. bruger, med lidt personlige
oplysninger, har de fleste fora. Hvis du gør noget ud af
konkurrenceelementet, bør dette også figurere på denne side.
Mulighed for upload af billeder kan gøres og lidt plads hvor
brugeren kan skrive en valgfri tekst om sig selv er også meget
almindelig. Flere af de gode fora på nettet laver også mulighed for
at den personlige side kan blive en slags personligt kontrolpanel,
men oversigt over de tråde man deltager i, med mulighed for at
afmærke tråde man finder interessante og med mulighed for at styre
hvilke elementer man vil se på siderne og hvilke brugere man ønsker
at ignorere. Med de muligheder den moderne dynamik giver til
web-programmering er der masser af måder at lave brugerkontrol på,
så det er både indbydende og funktionelt. Husk hvis det kan
understøtte konkurrencemomenter er det en fordel.
statistik
Igen hvis du gør noget ud af konkurrenceelementet
bør du overveje at give mulighed for forskellige statistikker sådan
at du laver mulighed for små konkurrencer inden i konkurrencen. Det
kunne f.eks. være statistik der kårer ugens/månedens bedste generelt
og inden for kategori. Ugens/månedens/årets hurtigløber generelt og
inden for kategori. Svar/point pr. dag/uge/måned/år i gennemsnit
både generelt og pr. kategori. Og meget meget mere. Jo flere små
konkurrencer du kan give mulighed for jo bedre. Folk kan helt
generelt godt lide at se sig selv i toppen af lister. Eksperten har
det problem at nr. 1 har over 500.000 point og nr. 10 har over
150.000 point. For en nystartet bruger kan det virke ganske umuligt
nogensinde at komme på listen. Det er derfor vigtigt at der skabes
mulighed for at nye brugere der er aktive kan komme på en eller
anden liste, så man forstærker lysten til at fortsætte konkurrencen.
kåringer
Forskellige former for kåringer, der f.eks. bygger
på indstillinger fra brugerne, bruges også mange steder. Ugens
(eller månedens hvis det giver mere mening) bedste spørgsmål, svar
eller post. Ugens bandit, gode kammerat, fair player eller sure
gamle rø…. Mulighederne er uendelige og den slags kan bruges både
som motivation så folk bliver i forummet eller til at styre hvordan
folk opføre sig.
overblik og mulighed for at følge med.
Brugervenlighed er helt generelt vigtigt, men
muligheden for at følge med i hvad der sker i tråde og underfora er
mindst lige så vigtigt. På eksperten er der en side, hvor man kan
følge med i hvad der oprettes af nye spørgsmål, andre fora har en
side hvor man både ser nye tråde og alle poster der foretages. Hvad
man bør vælge afhænger af aktiviteten. Hvis der postes livligt, kan
det være en fordel kun at poste nye tråde som på eksperten, hvis
aktiviteten er moderat kan den anden metode være en fordel. Man
kunne jo lave begge muligheder hvis man er i tvivl.
Reglsættet
Vi tror det bedste om vores medmennesker og det er
jo som udgangspunkt en god ting. Du finder dog som forum ejer
hurtigt ud af der er undtagelser. Det er her regelsættet kommer ind
i billedet. Sådan et skal du have og det skal være klar når du åbner
for forummet så folk kan læse det før de begynder at bruge dit
forum. Du behøver ikke opfinde det dybe vand, men kan tage
udgangspunkt i de regelsæt der findes hos eksisterende fora på
nettet. Der er vigtigt at regelsættet er udbygget og dækkende og at
det enforces fra starten. Hvis du først har stiltiende accepteret en
adfærd, er den meget svær at stoppe. Vær hellere lidt for striks end
det modsatte. Se i øvrigt herunder.
Filtrering og styring af brugernavne.
Du er nødt til at gøre dig nogle tanker om dine
brugere. Hvad vil du f.eks. acceptere af brugernavne, må man hedde
_____ eller ”””””, hvis ikke, så fjern denne mulighed. Brugernavne
som Admin, coadmin og moderator bør måske også reserveres før de
oprettes af en eller anden bruger med ejerfornemmelser. Du bør også
overveje muligheden for at brugerne kan skifte brugernavne undervejs
og om det skal være muligt at se hvad en bruger har heddet før
skiftet. Folk kan faktisk forbedre sig, men kun hvis de får
muligheden for det. Deaktivering, karantæne og banning af brugere er
desværre en del af det at drive et forum og hvis du vil hjælpe dig
selv og dine moderatore/coadmin, så sørger du for så klare regler på
dette punkt som muligt og at du hellere skrider til karantæne lidt
tidligt i forløbene end lidt for sent. Hvis brugerne ved hvad der er
accepteret og at hammeren falder med det samme, så kan du spare dig
for en del ærgrelser på langt sigt. Hvis dit forum er godt vil en
deaktivering ofte både være et tab for den enkelte og for forummet.
Moderatore/coadmin.
Moderatore og coadmins er meget meget vigtige. Det
skal være de rigtige mennesker og du skal udvælge dem med omhu og du
skal behandle dem meget meget pænt, for du lever af dem. Nogle fora
bruger at have coadmin/moderatore tilknyttet kategorier i stedet for
bare at give dem brede rettigheder i hele forummet. Denne løsning
har flere fordele. Arbejdspresset bliver mindre på den enkelte,
coadmin/moderator kan koncentrere sig om også at være den drivende
kræft i kategorien og dermed bidrage positivt i stedet for bare at
være en politimand og endeligt giver det både autoritet og
troværdighed at coadmin/moderator faktisk har lidt ekspertise udover
at kende reglerne i det forum han ”bestyre”. Der er flere
forskellige måder at vælge disse coadmins/moderatore på. I nogle
fora, f.eks. eksperten, kan alle brugere stille op og lade sig
vælge, i andre fora er der gruppen af coadmins/moderatore eller
brugerne der udpeger andre brugere til jobbet. Hvis der er tale om
et nyt forum vil jeg anbefale en meget styret proces. De første
coadmins/moderatore bør forum ejeren selv vælge, herefter kan man gå
over til en model hvor der er coadmin/moderator gruppen der vælger
og når forummet er stort med mange brugere, kan man så åbne for
bruger valg. Du skal være opmærksom på at et forum er ligesom et
hvert andet community (herunder også de virkelige af slagsen)
politik opstår og selvom det er dig der har skabt forummet, så vil
du pludselig opdage at der er grupper af brugere der vil noget andet
end dig og som vil forsøge at tage kontrollen over forummet. Hvis du
ikke kan styre denne proces med dine coadmin/moderatore og dit
regelsæt, kan du komme ud for at dit forum knækker i to og dør. At
enkelte brugere eller mindre grupper bryder ud for at lave deres
eget alternativ, er helt naturligt, det sker på eksperten hele
tiden. Du skal sørge for at holde sammen på dit forum, holde
kontinuiteten og bevare roen, så vil det være udbryderne der dør
stille og roligt, hvorefter de kommer tilbage i folden.
Inviter kendte gæster og skab interesse Inden for
næsten alle områder findes personer, der enten er vidensautoriteter
eller kendte inden for dette område. Hvis du kunne få en sådan
person til at bruge lidt tid i dit forum over en periode, kan der
rigtigt sættes skub i tingene. Det behøver ikke være særligt meget,
f.eks. en halv time hver anden uge over et par måneder vil kunne
gøre underværker. Tricket er selvfølgelig at have et forum, der er
så spændende, at du kan overtale en til at kikke forbi. En måde at
starte på, kunne være at stille specifikke og gode spørgsmål videre
til denne person, hvis du kan få kontaktoplysninger til vedkommende.
Et pænt brev med det gode spørgsmål og en forklaring om at man vil
viderebringe svaret i forummet. Når du først over et halvt til et
helt år, 4 til 5 gange har været igennem med skarpe spørgsmål, så
ligger næste skridt lige til højre benet. Husk også at reserverer
brugernavne på forhånd hvis du kan identificerer denne slags
personligheder, så brugernavnet ikke optages af en eller ligegyldig
bruger med storhedsvanvid.
Penge at tjene
Der er penge at tjene på et succesfuldt forum, men
det kræver at succesen er i hus og at indholdet er så godt at andre
kan bruge afsluttede tråde. F.eks. et program som Google Adsense
kunne være en god kandidat til en stabil og støt voksende indkomst
hvis du gør det rigtigt. Jeg vil senere skrive nogle artikler om
netop adsense og der er også andre kandidater og programmer der kan
give en indkomst. Helt generelt kan siges at følgende skal være i
orden for at der kan tjenes noget.
Forummets tema/emne skal være så specifikt som
muligt. Du tjener kun penge hvis folk klikker annoncerne og det gør
de kun hvis annoncerne passer til indholdet og kan hjælpe dem i
deres søgen efter netop indhold.
Forummets indhold skal være så godt at det
tiltrækker andre end de normale forumdeltagerne. Folk der søger
information er mere tilbøjelige til at følge annoncer der handler om
det samme som de informationer de søger ene folk der generelt
tilhøre forummet.
Forummets indhold skal kunne findes i
søgemaskinerne så du får andre folk ind end dem der er daglige
brugere i forummet.
Det gode forums Abc
A is for... Authority interessant emne og godt
indhold
B is for... Ballast Removal Hurtige loadtider og lidt støj
C is for... Community Ordet siger sig selv, skab sammenhold
D is for… Description Brug sigende betegnelser så ingen er i tvivl
E is for… Energy Hårdt arbejde i lang tid
F is for… Follow the Leader Skab rollemodeller og status
G is for…Great Stemning og ånd er vigtige faktorer
H is for… Honesty tilid er vigtig
I is for… Integrity and Integration tilid, sammenhæng og loyalitet
J is for… Jul Gør noget extra i højtiderne, se google logo
K is for… Know the Baseline Klare regler og tydelig koncekvens
L is for… Loyalty Loyalitet og sammenhold
M is for… moderators and admins forummets rygrade og mørtel
N is for… nofollow tag Bekæmp spam aktivt
O is for… order klare regler der enforces konsistent
P is for… Promotions and points brug alle kneb skab konkurrencer
Q is for… Quick Reply hurtige svar er vigtige
R is for… Registration process Brugervenlighed I alle forhold
S is for… Spam controller bekæmp spam aktivt og hurtigt
T is for… time Følg med tiden, vær levende
U is for… URLs søgemaskinevenlige URL’er er et must
V is for… Viral Selvspredende som en virus
W is for…Weekly newsletter Nyhedsbreve og andet der skaber liv
X is for… extraordinary vær anderledes end alle de ander
Y is for…YP (Yellow pages) vær tilgængelig, bade personligt og sitet
Z is for… zareba and zealot Beskyt brugerne og hold fanatikere væk
Æ is for…ægte og ærlig Vær på vagt overfor skjulte
dagsordne
Ø is for…Ødsel Spar ikke på tiden
Å is for…Åbenbar Sig tingene som de er
Læs mere om Webpromotion
her:
Webpromotion - hvorfor det
Webpromotion - gør det selv
Webpromotion -
Doorway sider for dummies.
Webpromotion -
Optimering til google
Webpromotion - Succesfuldt forum
Webpromotion - Sådan gør du din blog kendt
Webpromotion - Reputation Management
Læs også disse serier
Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Søgemaskinemarkedsføring
IT sikkerhed
Hacking
google
SEO -
Blackhat Teckniques
|
|