Web Promotion
Sådan skriver du til
søgemaskinerne.
Indholdet i et web site er af meget stor betydning
for søgemaskinerne, faktisk den faktor der betyder mest af all og
indhold betyder i denne sammenhæng tekst, fordi det er det
søgerobotterne kan læse.
Det man er nødt til at forstå er at søgemaskinerne
ikke læser indholdet som vi mennesker gør, de indsamler indholdet og
behandler det matematisk med det formål at kunne identificerer
hvilke søgeord der er relevante for denne side og dermed kan man i
princippet skrive indhold, der af søgemaskinerne opfattes som godt
og indholdsrigt, men som for mennesker er det rene volapyk.
Sådan finder en søgemaskine principielt sidernes
relevante søgeord.
Det kaldes tekst indeksering og foregår ved at
søgemaskinen først henter sidens tekst for at behandler det med det
formål at kunne lave en liste med relevante indholdsord (begrebet
indholdsord, er det samme som søgeord, men vi ser ny tingene fra
søgemaskinens side). Det er klar at at den enkelte søgemaskine har
sin helt særlige måde at lave tekst indeksering på, forskellige
parametre bruges og vægtes forskelligt, men grundlæggende gøres det
således:
1. Først smides alle kendeord, forholdsord, og
bindeord væk.
2. Herefter smides alle Almindelige verber (ved, se, gøre, være,
have) væk.
3. Herefter smides alle stedord væk.
4. Dernæst smides alle almindelige tillægsord (stor, sen, høj) væk.
5. Derefter smides alle fylde ord (derfor, alligevel, imidlertid)
væk.
6. Så smides alle ord der forekommer i alle (de fleste) dokumenter
væk.
7. Endeligt smides alle ord der kun forekommer en gang eller/og kun
i et dokument væk.
Det er klart at denne ret voldsomme sortering vil
resulterer i at ganske få ord er tilbage, hvilket er det præcise
formål, jo mere præcist denne frasortering kan gøres jo mere
relevante vil søgeresultaterne blive.
Det at skrive optimeret
At kunne skrive optimerede tekster er en kunstart,
som ikke mange mestre. Det handler nemlig om andet og mere end at
kunne skrive en tekst der lander med en god placering i
søgemaskinerne for relevante søgeord
At kunne skrive optimeret handler selvfølgelig
dels om placering, men det handler også om konvertering. Om at kunne
skrive sådan, at den tekst der er optaget på søgemaskinens resultat
side for et givent søgeord, er sådan formuleret at brugerne trykker
på vores link i stedet for linket over/eller under. Og det handler
om at vores sider dels er formuleret sådan at brugerne læser teksten
og får lyst til at læse andre sider på vores site og ender med at
købe vores vare, bestille vores tjenester, kontakte os for tilbud,
eller hvad det nu er vi tjener vores penge ved.
Der er med andre ord tale om både og. Nogle gange
handler det om at lave det bedste kompromis, men endnu bedre er det
hvis man kan opnå at der ikke er tale om et kompromis og at teksten
ender med både at indeholde de rigtige indholds-/søgeord, i de rette
mængder og med de rigtige placeringer og samtidig er let læselig og
interessant.
Praktiske råd
1. Start med at planlæg dit indhold. Du tager
udgangspunkt i din søgeordsanalyse, Læs her artiklerne
Søgemaskineoptimering Før vi begynder og
Søgemaskineoptimering - Sådan finder du de vigtige søgeord. Hvis
du allerede nu kan lave en logisk opdeling af dit indhold i
overordnede søgeord og lave en liste med artikel overskrifter, så er
du godt hjulpen.
2. Tag udgangspunkt i det
enkelte søgeord. Lav en liste over de forskellige former ordet kan
have, forskellige tider og forskellige beslægtede ord. Undersøg og
lav en liste over hvilke ord søgemaskinerne forbinder semantisk med
søgeordet. I google gøres det med ~ (kaldes en tilte) søgning (prøv
som eksempel at søge med ~inkjet og se at ordet epson er semantisk
forbundet med inkjet). Se på hvilke andre søgeord der har
forbindelse med ordet.
3. Kik på søgeordsanalysens
søgesætninger og lav en liste over disse. Din søgeordsanalyse vil
givet have peget på et antal specifikke sætninger, der indeholder
dit vigtige søgeord og som bruges meget. Overvej her om nogle af
sætningerne er så gode at du skal have flere forskellige artikler
optimeret til hvert enkelt søgesætning, er det tilfældet så opdater
din indholdsplan.
4. Skriv første udkast til
artiklen hvor vægten ligger på at lave en god artikel med det
indhold og de informationer brugerne har brug for. Det er klart at
søgeordene og optimering gerne må ligge i baghoved, men hovedvægten
bør ligge på at lave en god og læseværdig artikel. Vær opmærksom på
artiklens længde. Bliver den længere end f.eks. denne artikel bør
man overveje at dele artiklen i to eller tre dele hvis det falder
naturligt.
5. Optimer teksten med
søgeordene som den væsentligste faktor. Optimeringen inkluderer både
tekstens formuleringer, struktur og ordvalg. Det drejer sig primært
om at få søgeordet og heraf afledte ord ( se punkt 2.) til at
optræde tit og prominent i teksten, uden at teksten bliver vrøvl.
Kik på dine formuleringer. Kan du
omskrive sætninger så søgeordet kommer først i sætningen og først i
afsnittet. Kan du indføje/tilføje sætninger eller afsnit, så
søgeordet forekommer flere gange.
Kik på artiklens struktur. Kan du
indføje/tilføje flere overskrifter (med brug af H1, H2 osv. tags)
hvor søgeordet indgår, gerne som det første ord. Kan du fremhæve
søgeordene i nogle af afsnittene, kan du evt. indsætte (gerne små og
ikke for mange) relevante billeder og illustrationer i artiklen.
Kik på artiklens placering i sitets
struktur. Kan du linke til andre artikler i sitet, med søgeord som
den aktive del af linkteksten og er der artikler i sitet der med
relevans kan linke til denne artikel, ligeledes med søgeord som den
aktive del af link teksten. Kik på teksten og se om du evt. med
relevans kan skrive skrive afsnit eller sætninger der giver mulighed
for at linke til andre artikler eller for andre artikler at linke
til denne. Overvej om der er fremtidige planlagte artikler der bør
linkes til/fra og forbered dette. Overvej om artiklen kunne give
anledning til at skrive mere indhold og flere artikler og tilføj
disse til planen.
kik på muligheden for at linke fra
artiklen til andre sites. Hvem du linker til siger meget om hvilket
tema din artikel ligger inden for. Søg med artiklens søgeord i de
forskellige søgemaskiner for at finde relevante sites at linke til.
Hvis du kan finde et autoritativt site for dine vigtige søgeord, så
skal du linke til disse sitet. Undlad helt at linke til sites der
ikke ligger inden for artiklens tema
6. Søgemaskineoptimer din
artikel uden for eget site. Er artiklen relevant for andre websites
at linke til. Læs her artiklen
Søgemaskineoptimering - De vigtige links hvor det bl.a.
beskrives at artikler kan være skrevet netop med det formål at
skaffe links fra andre sites. Artiklen kunne måske også bruges som
svar i forskellige spørgsmål og diskussioner i fora rundt omkring på
nettet.
7. Lig artiklen væk et
stykke tid, gerne til efter du har skrevet andre artikler, tag den
så frem igen og læs den højt for dig selv. Hvis du kan gøre dette
uden at det lyder fjollet og får dig til at grine eller tænke "hvad
mener jeg her" så er artiklen som udgangspunkt i orden. Overvej når
du nu har artiklen fremme og der skal tilføjes indhold, rettes
indhold, linkes til andre eller om andre nye artikler kan linke til
denne.
8. Kontroller placeringen i
søgemaskinerne og i de forskellige værktøjer der er til rådighed, se
f.eks. i Google
Webmasters tool, om der skulle være links der fejler, prøv med
en site: søgning at se om artiklen er fundet af søgemaskinerne og se
i din besøgsstatistik om artiklen faktisk læses
Læs mere om søgemaskineoptimering
her:
Søgemaskineoptimering - Før vi begynder
Søgemaskineoptimering - Sådan finder du de vigtige
søgeord
Søgemaskineoptimering - Optimering af en side til
et ord.
Søgemaskineoptimering - De vigtige links
Søgemaskineoptimering - Selvmord, selvmål,
selvhenter
Søgemaskineoptimering - Skriv indhold til søgemaskinerne
Søgemaskineoptimering - Tilmelding til søgemaskiner.
Søgemaskineoptimering - På en ny måde
Søgemaskineoptimering - Forudsætninger for succes
Søgemaskineoptimering - Når du er nødt til at redesigne dit site
Søgemaskineoptimering - Frequently Asked Questions
Søgemaskineoptimering - via tema
Læs også disse serier
Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Søgemaskinemarkedsføring
Webpromotion
IT sikkerhed
Hacking
Google
SEO - Blackhat Teckniques
|